Kursus derude hvor kondoren vender
 
Sammen med hospitales i San Lucas arbejder vi med en kursusrække for sundhedspromotorer i de fjerneste egne af kommunen. Det er små landsbysamfund, hvoraf de fjerneste ligger otte til tolv timers gang fra nærmeste farbare vej. Al transport foregår til fods eller på æsel og mulddyrryg. Yderligere vanskeliggøres distancen af den store højdeforskel, der skal overvindes for at komme frem. Mange af landsbyerne ligger i et svært tilfængelige dalområde, hvor en lang vandring på højderyggen enten indledes eller afsluttes med en brat stigning på knap 2000 højdemeter.
Promoter i sundhed

I løbet af de sidste år er der sket meget på sundhedsområdet her i Bolivia, og der er begyndt at dukke små sundhedsposter op rundt omkring i landområderne. Her arbejder en sygehjælper og kan gennemføre de mest basale behandlinger.Vores kursusrække sigter mod at uddanne en række promotorer til at formidle basal viden om sundhed i de enkelte landsbyer, samt at støtte netop sygehjælperen på den lokale sundhedspost i sit arbejde.
Alle promotorer arbejder frivilligt og modtager ingen form for betaling for deres arbejde. Tilgengæld er der en vis form for prestige i at beklæde ansvarsposten, hvilket for mange er et incitament til at bruge tid og kræfter på det. Promotorens vigtigste funktion, er at informere til landsbymøder om præventiv indsats overfor sygdomme, som f.eks. basal personlig hygiejne eller bygning af latriner. Derudover kan de yde praktisk førstehjælp til patienter eller henvise til områdets sundshedspost ved mere kompliceret sygdom.
 
Praktisk voksenundervisning
Vores kurser er et stykke praktisk voksenundervisning, baseret på meget enkle pædagogiske principper og undervisningsmaterialer. Alting skal kunne fragtes på mulddyr og uden strøm er video og overheads ikke ret anvendelige. Istedet anvender vi rotafolier, store plakater med illustrative tegninger til at foklare ud fra. De fleste af promotorerne er funktionelle analfabeter og har svært ved at stave sig igennem selv meget enkle tekstbudskaber. Tegningerne på rotafolierne derimod giver helt anderledes mening for dem og indbyder til diskussion af det der kan observeres suppleret med egne erfaringer og fortællinger. Det er svært at sidde stille ret længe ad gangen, når man er vant til praktisk arbejde i marken eller med dyrene til daglig. Så praktiske øvelser hvor den enkelte selv får lov at prøve er en forudsætning for at halvdelen ikke sidder og nikker efter 5 minutter. Her er det helt åbenbart, at det der kan læres ind ved praktisk øvelse er langt bedre læring end blot at lytte til det samme budskab fra underviserens mund.
Den abstrakte teoretiske tilgang til læring, som vi ofte kender den i Danmark, er dømt til at mislykkedes. Kun det der ken gennemleves og afprøves bliver husket, de gode råd og abstrakte modeller bliver glemt ligeså hurtigt som de er udtalt.
Når leg er læring
Med barnlig begejstring går promotorerne ind i lege og øvelser. Det er som om de har noget at indhente, at legen og den uhøjtidelige indlæring er noget, som der ikke rigtig blev tid til i barndommen, når man som 4 årige skulle ud at passe familiens får og geder. Især brugen af sociodrama eller rollespil udgør et velfungerende forum for at vise og afprøve nye færdigheder. Alle deltager med liv og sjæl i rollespillet og kan mændene få lov til at optræde i nederdel, med fletninger og blomstret bluse for at spille mor med sit syge barn er der ihvertfald ingen der falder i søvn.
Afslutningen på to dages undervisning er en række praktiske husbesøg i landsbyen. Med brug af af det udleverede materiale og i små grupper, banker promotorerne på hos børnefamilier og gennemfører uanmeldt deres visit. Med afsæt i en samtale om barnets almene sundhedstilstand og undersøgelse af basale sygdomstegn, får promotoren her mulighed for at afprøve sig selv i en samtale med moren omkring sundhed og forebyggelse af sygdom.
 
Men batter det noget??
Jeg er ikke i tvivl om at frivillige sundhedspromotorer er en overgangsløsning, hvis rolle efterhånden vil blive overtaget af det etablerede sundhedsvæsen. Men inden der bliver bygget veje og tilstrækkelig med sundhedsposter helt herude i dalområdet kan der gå mange år – rigtig mange år.
Desuden er promotorerne med til at bygge bro mellem den store forståelseskløft, der er mellem landbefolknings og sundvæsenets forskellige sygdomsopfattelse og kropsforståelse. Sundhedvæsenet er baseret på vestlige videnskabelige principper og fysiske sammenhænge mellem årsager og sygdomme. Den traditionelle andinske sygdomsopfattelse derimod er stærkt påvirket af magi og overtro som årsager til sygdom. Her står promotoren med et ben i hver sin lejr og har muligheden for at kunne bygge bro i det små.
Så det kan være at indsatsen overfor sundhedspromotere isoleret set kan være svær at måle og veje i forhold til de mange ting der påvirker udviklingen på sundhedsområdet, men der er ingen tvivl om for den enkelte promoter gør kurserne en forskel. At blive provokeret lidt i sine egne forestillinger og forudsætninger og opfordret til at se lidt mere nuanceret på tilværelsen og få sat sig nye mål er det hele værd.